Caridina Babaulti cf. Green Shrimp

Forfatter: caso
Image
Navn: Green Shrimp, Gift Grüne Gernelen

Videnskabeligt navn: Caridina cf. Babaulti

Oprindelse: Indien.

Størrelse: 3 – 4 cm

Temp: 20 – 28 gr.

Vandparametre: ph 6 – 8, Gh 4-12, Kh 0-10
Caridina cf. Babaulti Green blev fundet og beskrevet første gang i 1914 i Indien. Den stiller ikke lige så store krav til vandet som så mange andre rejer af caridina arterne. Som det fremgår oven for, så kan de leve under meget forskellige forhold, og de yngler villigt i de fleste akvarier.

Til trods for navnet, er rejen ikke altid grøn. De kan variere en del i farven. Fra neon grøn, over mat grøn til orange, brun og næsten helt rød. Den samme reje kan variere i alle disse farver. Jeg kan ikke finde nogen beskrivelser af præcist hvad der bevirker hvilken farve rejen har. Der kan givetvis være mange årsager til det, som vandets sammensætning, bundlagets farve, bevoksning, føde etc... I det samme akvarium kan der være rejer i flere forskellige farver. Jeg selv og andre har forsøgt at opdrætte mod en stamme, med kun grønne rejer, men jeg har endnu ikke hørt om nogen, der har haft held med det.

Æggene varierer en smule i farven. Oftest er de neon grønne, men jeg har set enkelte med mere gullige æg.


Image

Ungerne har ikke et larvestadie, og er altså små kopier af de voksne, når de kommer ud af ægget. Ungerne er svagt rødlige og skifter først farve når de bliver lidt større. Ungerne af Caridina cf. Babaulti er meget små. De mindste jeg har set hos en rejeart. De vokser langsommere end de fleste andre rejerarter. Til gengæld synes jeg at kuldene er lidt større en ved f.eks. CRS. Jeg vil skyde på at et kuld er på 25-50 unger.

Generelt vil jeg mene at arten er ganske nem at holde og opdrætte. Lige så nem og hårdfør som RCS. Er der rigelig planter i akvariet, så ungerne kan gemme sig, kan den holdes i akvarier med fisk.

Kilder:
http://www.aquaticarts.com/green-babaul ... care-guide
http://www.crusta-fauna.org/shrimp-inde ... -babaulti/