Det der med farver....

Red Fire, Yellow Fire, Sakura m.fl.
Kristina
Rejeyngel
Rejeyngel
Posts: 27
Joined: 08 Aug 2015, 18:01

Det der med farver....

Post by Kristina »

Jeg gjorde rent hos mine blå neocaridina davidi i dag.
I oktober/november købte jeg 13-14 stykker (alle smukke blå) og ved sorteringen i dag var der 48 blå/sorte og 94, der ikke kunne bruges videre i avlen.

Af disse 94 var en del af dem gennemsigtige. Et par enkelte havde rødt på sig og en enkelt var brun.

Den blå farve er recessiv, så vidt jeg har læst mig frem til, så hvordan kan 2 blå rejer give en brun og/eller glasklare rejeunger?
Recessive farver kommer kun til udtryk i homozugout form (dvs. når farven er givet af både far og mor) og eftersom alle de oprindelige var blå, så burde alle ungerne vel også være blå?

Og så et andet spørgsmål.
De varierer en del i farven. Nogle er lysere, andre er faktisk sorte. Jeg fandt en enkelt stor, som har en flot blå farve, men når lyset skinner rigtigt på den, så virker "kødet"/nakken på den rød.
Findes der en farvevariant med dobbelt rød + dobbelt blå? Altså et dyr, der er homozugout for både rød og blå (det er set hos chinhcillaer. Farven "blue diamond" er dobbelt recessiv) og hvis ja, hvordan ser den så ud?
Det kan ikke være den, der har lavet ballade (gennemsigtige/brune unger), for hvis den var dobbelt recessiv, så ville en parring med en anden blå jo stadig give blå unger.

Nogle bud?



User avatar
caso
Site Admin
Site Admin
Posts: 993
Joined: 14 Nov 2011, 12:17
Lokation.: Viborg

Re: Det der med farver....

Post by caso »

Hej Kristina

Det var nogle gode spørgsmål.

Jeg har ikke læst ret meget om genetikken i neocaridina. Hvis du har nogle links til noget må du meget gerne poste dem.

Det betyder også at jeg ikke har nogen ide om hvad det er dominerende og hvad der er resseciv.

Jeg oplever også en del variation i mine blå neocaridina. Jeg oplever dog ikke nær så meget som du beskriver. Hos mine vil jeg skyde på at det er 5-10 % der falder væsentligt uden for medianen.

Rejerne jeg startede med var blå, men en del af dem havde områder med mere eller mindre sort. Jeg oplevede i afkommet at der var nogle uden sort, nogle med sorte områder, nogle der var næsten sorte, nogen der lignede blå rili, nogen hvor der var lidt rødt blandet i det sorte og få der næsten var RCS. Jeg avler videre på dem uden sort farve, for at få en stamme der er klar blå.

Jeg tror at den blå farve ikke erstatter den røde farve, men i stedet supplerer den. Har man en helt rød reje med blå bliver den derfor sort. Har man en rød rili med blå bliver den til en blå rili eller en blue diamond alt efter hvor meget blå den har.

Den blå farve varierer i intensiteten. Nogle få af mine bliver lyse som blue Velvet men de fleste har en dybere blå farve.

Som jeg forstår det så stammer blå neocaridina fra tre forskellige linier https://lh3.googleusercontent.com/-xzq7 ... tabela.jpg
Derfor er der nok ikke helt lige til med den genetik. Jeg ved ikke om der er nogen, der har prøvet at krydse de forskellige blå linier og set resultatet.

Meget hjælp er det jo ikke, men mine tanker på området.


Mvh
Carsten

Kristina
Rejeyngel
Rejeyngel
Posts: 27
Joined: 08 Aug 2015, 18:01

Re: Det der med farver....

Post by Kristina »

Jeg sidder og læser lidt op og har fundet et par steder nu, der mener, at blå, gul og rød er recessive farver.
Den ene side beskriver det sådan her: " Reds, yellows, oranges, and all the other Neocardina color morphs arose as a mutation that is recessive gene all from wild neo's which are brown blotchy shrimp and that is a dominant"
hvilket jeg så ikke er enig i. Vildfarver er ikke ikke dominante. De er neutrale (som jeg opfatter det). Dominante farver er dem, der altid bliver vist over vildtfarven.
Tænk på en talrække. Vildfarven er 1, hver recessiv farve er 0,75 og de dominante farver er 1,5.
Hvis et dyr har 2 ens recessive farver (fx gul), så er det 0,75 + 0,75 = 1,5 og det er mere end 1 (altså vildfarven), hvorfor farven bliver vist.
Hvis dyret kun har 1 recessiv farve (fx 1 gul), så er det kun 0,75 og dyret er vildfarvet, men bærer på det recessive gen.
Hvis man så har 2 recessive farver (fx rød og gul), der får en unge, så har den et gult gen på 0,75 og et rødt gen på 0,75, men da det ikke er samme gen, så vil tallene ikke lægges sammen og ungen bliver altså vildfarvet, men bærer af rød og gul.

Og sådan er det, hvis det er helt basis genetik.... Men jeg er ret sikker på, at vi snakker om flere gener i spil, når vi leger med rejer. Det skema/billede du viste, viser jo klart, at man kan gå fra en farve til en anden. Det må betyde, at farverne er akkumulative og ved at selektere rigtigt i avlen, så kan man altså gå fra gule rejer til grønne.

Jeg er også overrasket over den store variation. Enten har en rød ninja-reje kravlet over kanten og hoppet ned til de blå eller også ... Ja, jeg aner det faktisk ikke. Den han med den røde nakke (og tag ikke fejl, han VAR blå, men i det rigtige lys, så kødet under skelettet ud til at være rødt) har jeg smidt over i "duer ikke"-bunken. Der var mange blå, der røg derover. Enten fordi de var så små, at jeg var usikker på, hvordan deres farve udvikler sig (og så kan jeg altid smide dem tilbage, når de er store og flotte) eller fordi de havde begyndende rilipletter. Det gider jeg ikke, basta.
Jeg tror at den blå farve ikke erstatter den røde farve, men i stedet supplerer den. Har man en helt rød reje med blå bliver den derfor sort.
Ja, det kunne sagtens tænkes og især med din efterfølgende sætning om, at den blå varierer i farven. Hvis den blå er akkumulativ (samler farve op generation efter generation), så vil det netop betyde, at man kan få en ganske blå reje, men som ikke nødvendigvis altid giver blå til afkommet (akkumulative gener er multiple gener og afhænger derfor af flere gener end bare en. Derfor kan man ikke bruge den almindelige mendels lov med recessive kontra dominante gener).

Jeg skal ikke kunne sige, om det er samme blå eller ej. Jeg ved fra chinchillaavlen, at folk er rigtig dårlige til at holde styr på recessive gener (det er også hamrende svært). Således kom der engang en utrolig små, lys, blågrå chinchilla til live hos Santiagos i Holland. Han var (er sikkert stadig) overbevist om, at det var en ny mutation, men han var ikke sikker på, hvad det kom af. Han kaldte farven for "blue diamond" og skrev at den kunne give recessive farver som violet, safir og recessiv beige fra sig... Da han begyndte at sælge grå (vildtfarve) dyr fra disse blue diamonds, så var det "grå, bærer af blue diamond".
Hans avlsdyr kom fra Amerika efter linjer med de recessive farver violet, safir og recessiv beige, så han kunne have ret... Men det har han ikke. For det første har dyrene ikke recessiv beige i sig (meget få og hvis der er nogen med RB, så er det mere held end forstand) og for det andet er dyrene ikke "blue diamondbærere". De er "safir- og violetbærere". Og farven kom nok frem første gang i USA (hvor den går under navnet Viophire).
Lang historie, bare for at sige, at det er hamrende svært at vide, hvor linjerne kommer fra. Folk bytter/sælger/køber på kryds og tværs og medmindre man har holdt styr på, hvor dyrene oprindeligt er fra, så kan det lige så godt være, at den ene blå linje er relateret til den anden blå linje og dermed ligger det blå gen på samme allele og kan dermed sagtens deles (og give blå unger). Hvis det gav mening?

Jeg tror, at jeg lader mit blandingsakvarie køre. De første er blandinger fra røde og blå (købt hos en privat. Jeg var advaret om, at afkom ville blive kedeligt). Måske med tiden får de blandet så mange gener, at der kommer en fin rød eller blå, som jeg kan lege videre med i et nyt basin (med en ren rød/blå), for at se, hvad det vil give af afkom :)



User avatar
Bjarne
Rejeexpert
Rejeexpert
Posts: 166
Joined: 26 Dec 2013, 02:01
Lokation.: Slagelse

Re: Det der med farver....

Post by Bjarne »

Hej Kristina , en extra ting du skal tage med i dine spekulationer om farverne på dine rejer er foder , feks kan meget spirulina give mørkere farver ;)



tove
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 301
Joined: 29 Oct 2012, 18:00
Lokation.: 2670 Greve

Re: Det der med farver....

Post by tove »

Hej Kristian
Du kan ringe til mig, så kan jeg fortælle dig om mine erfaringer med at opdrætte rejer.
Jeg orger ikke at skrive det ned, da det vil fylde en hel roman og jeg er ikke så god til at skrive

Mvh Tove
Tlf 43611026 ( fastnet )



Kristina
Rejeyngel
Rejeyngel
Posts: 27
Joined: 08 Aug 2015, 18:01

Re: Det der med farver....

Post by Kristina »

Der skete godt nok meget i det lille hjem lige pludselig.

Bjarne: Det vidste jeg ikke. Jeg lavede en ny omgang mad og kom ekstra spirulina i. Så må vi se, hvad de siger til det :)

Tove: Tusind tak for tilbuddet. Det kan være, at jeg tager mig sammen og bruger det ;)

En af de ting, der skete herhjemme var, at jeg skulle rense den lille balje med de gule rejer. De gule har IKKE fået unger hos mig og alligevel fandt jeg 3 små blå rejer hos dem. Det gav ingen mening!
Indtil jeg ved et tilfælde lige skulle fange en reje og sætte i et lille kar. Jeg snupper rejen, sætter den i karret og en lille, bitte rejeunge svømmer ud af nettet..... Ahaaaa..... Jeg bruger det samme net til forskellige baljer. Og det er dumt :lol:

Så... Mysteriet er løst, tænker jeg. Jeg har haft en lille rød eller gennemsigtig hanreje med i nettet, der har gemt sig blandt de blå og parret en blå hun (og små blå rejer i nettet, der er kommet med over til de gule).

Nu har jeg bestilt nye net. Og jeg er ved at planlægge at få bygget nogle små akvarier og sætte en reol op, så når det sker, så skal alt renses (vil af med muslingekrebsene) og rejerne over et de nye akvarier. Og så er det 1 net pr. balje. Basta! :lol:



User avatar
Bjarne
Rejeexpert
Rejeexpert
Posts: 166
Joined: 26 Dec 2013, 02:01
Lokation.: Slagelse

Re: Det der med farver....

Post by Bjarne »

Muslingekrebsene , snegle , andemad og andre sjove ting kan være svært og undgå i akvarier , også selv om man starter nye akvarier :D



mokinimca
Rejebegynder
Rejebegynder
Posts: 63
Joined: 17 May 2015, 08:54

Re: Det der med farver....

Post by mokinimca »

Undskyld hvis jeg hijacker din tråd lidt Kristina....

Men angående muslingekrebs, er der nogen måde at slippe af med dem ? Er ved at have en del i den ene af mine baljer



monjak2444
Site Admin
Site Admin
Posts: 4499
Joined: 08 Apr 2012, 02:22
Lokation.: hvidovre

Re: Det der med farver....

Post by monjak2444 »

eventuelt fang dem med et lille net og hver lidt sparsom på foderet :)også skal det nok gå for de gør ingen skade.


mvh

Deniz

Kristina
Rejeyngel
Rejeyngel
Posts: 27
Joined: 08 Aug 2015, 18:01

Re: Det der med farver....

Post by Kristina »

Hijack bare :)

Jeg fik et 54 l. startersæt af min kære bror i fødselsdagsgave. Efter lidt sygdom hos de 4 guppyer der kom i det, er det nu kørt ind. Det er fuld af planter, trærødder og mos, så jeg tog noget af dets vand og blandede med rent vand i en plastikkasse og så fangede jeg en 80 blandingsrejer (med et nykogt net) og satte i kassen. Efter 2-3 dage kiggede jeg til dem og flyttede dem over i en ny plastikkasse (med vand fra akvariet). Efter yderligere et par dage (og uden spor af skjoldsnegle som jeg har fundet ud af det er, da de ikke bevæger sig hurtigt) så flyttede jeg dem over i akvariet (med et fuldstændig udtørret net. Jeg gad ikke koge det igen).

Jeg lod vandet i begge plastikkasser stå og jeg har ikke set skjoldsnegle i dem endnu. Og heller ikke i akvariet (hvor rejerne virkelig hygger sig). Så jeg håber, at jeg slipper af med de små snegle.

Jeg har tænkt mig at gøre det på samme måde, når jeg får lavet mine nye akvarier. Jeg vil skide hul i at det vil tage en halv uge pr. farve. Jeg gider ikke grimme dyr og klamme pletter. Trænger rejerne til kalk, så må de få en kalksten ;)



Post Reply