Orange Eyes (OE) rejer og krydsninger - moderne trend

Alt om genetik, reproduktion og avl
Post Reply
User avatar
Jonas
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 1827
Joined: 25 Sep 2011, 10:55
Contact:

Orange Eyes (OE) rejer og krydsninger - moderne trend

Post by Jonas »

Orange Eyes (OE) rejer og krydsninger

Blue Tiger OE er den oprindelige OE reje.
Senere kom Royal Blue Tiger OE og Black Tiger OE til. Her er kroppens farve fremavlet så tyk, at farven på rejen overståler tigerstriberne.
I starten blev der krydset mange forsøg med ”Blue Tiger OE” x andre caridina rejer, hvor fokus var på at fremavle tigerstriber hos krystalrejerne. Fokus var således slet ikke på øjnene. Man fik ofte en del ”halvgrimme” rejer med sorte øjne, som lignede almindelige kedelige transparente tigerrejer. Gennem mange års avl med fokus på at fremavle klare hvide farver i kombination med ”striberne” fra tigerrejen, er det lykkedes at fremavle flotte stammer af ”Fancy Red Tiger” og ”Fancy Black Tiger” gennem krydsninger af krystalrejer og tigerrejerne. Helt klart personligt af en mine favoritrejer.

Senere kom Taiwan Bee til, en genetisk mutation fra CRS i Taiwan. Her opstod så igen en ny mulighed for at fremavle nye rejer. Galaxy Tiger er f.eks. en krydsning mellen Taiwan Bee og Fancy Tiger (Taiwan Bee er Black King Kong, Wine Red og Blue Bolt i østen, der kalder de dem ikke Panda, Red Ruby og så videre som I Europa). Denne Galaxy Tiger er så blevet fremavlet til andre mønstre med tiden som Fishbone, Stardust osv. I starten kostede den 1000 dollars fordi den var svær at fremavle, men som den efterhånden blev avlet rent, faldt prisen og kan i dag vel fås til omkring 15-20 euro eller dollar de fleste steder.

I øjeblikket er der rigtig mange OE rejer på markedet og interessen for OE rejer er stærkt stigende. Prisen er forholdsvis høj og mange af de kendte rejer bliver nu forsøgt fremavlet med OE øjne.
Når man parrer OE (blue tiger) x OE (blue tiger) = 99% OE unger (med mindre der er en genetisk fejl i rejen)
OE (blue tiger) x sorte øjne (f.eks. Taiwan Bee eller crs) = 100% unger med sorte øjne, men de bærer OE genet i sig. F1 x F1 vil således også give OE afkom i F2 ungerne. Parres disse med hinanden vil der igen komme OE rejer i F3, da de bærer det sorte øjne gen i sig, men i et langt lavere antal.

Får man OE unger af en sort øjnet reje er den således ikke en ”ren” reje, men en TiBee af en slags, som bare ligner en krystal reje, Taiwan Bee eller lignende, men med OE generne i sig. I dag avler flere nyere OE varianter nu rent i et par år, f.eks. både Yellow King Kong OE, Golden Tiger og Red Devil OE. Men man kan dog sagtens stadig få en Red Devil OE reje, som ikke avler rent, da man ikke ved, hvor genetikken stammer fra netop fordi der lige nu fremavles en masse forskellige rejer for måske hurtigt at tjene lidt penge på OE trenden. For hvad er Red Devil? I starten var det opfattelsen, at det var et kryds mellem Red Ruby og Tiger OE og tilbage, således at farven på den røde farve mindende om en Red Ruby´s dybe røde farve blot med OE. I dag ser man mange forskellige røde rejer på markedet med OE, som også omtales om Red Devil rejer. Men igen, navne for rejer, har altid været omdrejningspunktet for mange diskussioner.

Men netop de mange forskellige kryds giver jo også mulighed for at man selv kan fremavle nye varianter/mønstre med OE øjne. Holy Eye rejer, som også er OE rejer blot med en form for transparent ”hul” i midten af øget giver også mange spændende rejer, når dem krydses med de mange former for rene caridina og Tibee rejer, som er på markedet derude. Så der er godt med muligheder, såfremt man vil i gang med lidt spændende krydsninger. Holy Eye stammer sandsynligvis fra en ”misdannet” OE reje, der så er blevet avlet rent til ”Holy Eye”. Holy Eye rejer har også et meget tyndt lagt rødt farve i forhold til f.eks. Red Devil. Man ser i dag på markedet en del rejer solgt som ”Red Devil OE”, som sandsynligvis stammer fra ”Holy Eye” genetikken, da den røde farve ofte er meget lys (tynd) eller transparent enkelte steder.
Det forlød i starten at OE rejer måske var blinde. Jeg har ikke læst studier, der påviser dette. Min egen erfaring med OE rejer er, at de opfører sig på nøjagtigt samme måde som rejer med sorte øjne. På tyske sider kan man se læse om nyere studier, vist nok fra 2017/18), der mener at fastslå, at OE rejerne ikke er blinde.

OE rejer er transparente i farven og bærer således ikke det hvide pigment. Derfor ses der ikke OE rejer, som har hvidt på kroppen. Tilsvarende har f.eks. Calceo Bee Rød en gul transparent krop med rød pigmentering på kroppen. Som udgangspunkt er OE rejer transparente. Mange af de nye varianter, som er kommet frem de sidste par år som Calceo, både rød og sort, samt Dragon Blood har denne form for karakteristika og man kan jo så kun gætte hvorfor noget af det genetiske materiale måtte stamme fra.

I Europa dikteres priserne på rejer ofte af nyheder og modestrømmen. For tiden er det OE rejerne, måske velbegrundet, som har fået fokus. Man kan virkelig fremavle mange flotte varianter, hvis man ellers kan lide OE. Det er jo altid en smagssag. I østen er de høje priser ofte et udtryk for, hvor svært det er at fremavle varianten og ikke nødvendigvis styrret af en bestemt farve, mønster eller OE. I Japan tales der om, at det er lykkedes at fremavle OE rejer med delvis hvid pigmentering og disse rejer skulle efter sigende blive solgt for et sted mellem 10-20.000 dollars pr. stk. selvom de er ret grimme at se på og ikke er noget i sig selv. Men det at man kan arbejde videre med dem og måske få fremavlet en hvid reje med OE er det som driver prisen op. At få bare lidt hvidt på en OE reje er således rigtig svært og det opstår i virkelig meget få tilfælde af krydsningerne mellem OE x Tibee/Taiwan/CRS.

En ting er sikkert, om man er til den oprindelige Blue Tiger OE eller en af de nyere varianter, så vil man helt sikkert se OE udbrede sig yderligere den kommende tid.

Ovenstående er skrevet med udgangspunkt i egen viden, internetkilder og et par videostreams fra et østlige rejeavlere fra Taiwan.



d9ha
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 340
Joined: 03 Nov 2011, 14:14
Lokaton.: Esbjerg

Re: Orange Eyes (OE) rejer og krydsninger - moderne trend

Post by d9ha »

Udmærket oversigt Jonas. Tak for det. Så kan man jo ærgre sig over at en Black tiger OE med hvide pletter på halen engang gik til Skyttefiskene og ikke til Japan for 10.000 dollar :lol:

Var det en idé at samle sådanne artikler i et bibliotek, så de ikke drukner i de forskellige kategorier? Du kunne jo evt. lade den ligge i den korrekte gruppe og bare have et link til den i biblioteket.


Mvh
Henrik

User avatar
Jonas
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 1827
Joined: 25 Sep 2011, 10:55
Contact:

Re: Orange Eyes (OE) rejer og krydsninger - moderne trend

Post by Jonas »

Tænker de nye ejere må bestemme, hvor de skal ligge.
Kan se, der er en "artikler og guides" som den evt. også kunne blive lagt ind under ja.
Måske Benjamin kan lave et link.

Hi hi... De har fået et godt måltid så :-)
Tænker de prøver at fremavle rejer som PRL og PBL med orange øjne på grund af sværhedsgraden, så lidt vej fra hvid hale til hvid krop.
Men har jo ført sagt at ting ikke kunne lade sig gøre og så få år senere opdage nye mutationer/krydsninger opstå...

Mangler også stadig at se en reje med både røde og sorte tigerstriber samtidigt. Har haft en Tibee kryds, hvor der var en enkelt rød stribe og så de andre sorte fra tigerrejen. Fikser du lige sådan en med dine tigerrejer ? ;-)



Benjamins61
Site Admin
Site Admin
Posts: 100
Joined: 27 Mar 2017, 21:41
Lokaton.: Skagen

Re: Orange Eyes (OE) rejer og krydsninger - moderne trend

Post by Benjamins61 »

Wow virkelig et kanont godt opslag Jonas ;)
Det er vi glade for du vil dele med os :) og som i er inde på, vil jeg meget gerne tage din artikel og lægge fast ind i en kategori, hvis det i orden :)

Kunne vi for folk til at ligge mere af alt sin viden ind, ville det jo være så fed👍



User avatar
Jonas
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 1827
Joined: 25 Sep 2011, 10:55
Contact:

Re: Orange Eyes (OE) rejer og krydsninger - moderne trend

Post by Jonas »

Helt i orden Benjamin, brug den gerne. 👍



Post Reply