Skadedyr eller?

Almen snak om rejer - Alt andet
Besvar
kama
Rejeyngel
Rejeyngel
Indlæg: 2
Tilmeldt: 02 feb 2019, 22:09
Lokaton.: Hjørring

Skadedyr eller?

Indlæg af kama » 18 maj 2019, 21:04

I dag blev der gjort rent i rejeakvariet, hvor der blandt andet blev fjernet andemad. Nogle andre planter blev beskåret, og det hele blev anbragt i en spand med vand fra akvariet.
Jeg tog planterne fra inden jeg smed vandet ud for at redde evt. rejer, og der var ganske rigtigt tre små rejer. Der var dog også andre gæster i spanden. De var rimelig hurtige og så små, at de kun lige kunnes ses med det blotte øje. Jeg fik indfanget et par stykker, og på filmen kan man se, hvordan de ser ud i mikroskop.

https://www.youtube.com/watch?v=p_QnIyJFEOY

Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad det er for et dyr. De ligner karpelus, men er alt for små (ca. 0,1 mm), og der er ikke kommet nye planter i akvariet i mange uger, så de må have været i akvariet en rum tid. Små rejer ligner det heller ikke. Måske muslingekrebs, men de burde også være større.

Hvis nogen har et bud på, hvad det er, hører jeg gerne om det.

Hilsen Karsten



d9ha
Rejefreak
Rejefreak
Indlæg: 356
Tilmeldt: 03 nov 2011, 14:14
Lokaton.: Esbjerg

Re: Skadedyr eller?

Indlæg af d9ha » 21 maj 2019, 01:34

Fed video!

De hedder muslingekrebs. Der er en del forskellige arter og de varierer lidt i størrelse. De er stort set uskadelige. Nogen mener endda at de er gavnlige, da deres skaller skulle kunne tjene som kilde til mineraler for rejerne. Man skal bare passe på at der ikke bliver alt for mange, da de så vil kunne æde rejerne "ud af huset" de er nemme at blive af med. Et stykke rå kartoffel eller gulerod i akvariet. Fisk det op igen engang imellem og skyl muslingekrebsene af igen. Guppyer er vældig glade for dem.


Mvh
Henrik

kama
Rejeyngel
Rejeyngel
Indlæg: 2
Tilmeldt: 02 feb 2019, 22:09
Lokaton.: Hjørring

Re: Skadedyr eller?

Indlæg af kama » 24 maj 2019, 22:32

Hej Henrik

Tak for et glimrende svar og de pæne ord.

Det lyder ikke usandsynligt, at krebsenes skaller indeholder mineraler, som rejerne kan bruge. I mange terrarier bruges jo sepiaskaller, som krybdyr har gavn af. Det har i øvrigt også undret mig, at jeg har yngel på mine rejer, at yngel vokser, men at jeg aldrig har fundet en tom ham. Det kunne godt tyde på, at rejerne æder alt med mineralindhold.

Jeg har lavet en ny lille balje med resterne fra oprydningen hos rejerne. Her fodrer jeg med rejebaby-foder og afventer, om krebsene vokser. De burde jo være lige så nærings- og mineralrige som artemia eller sepiaskaller?

Og tak for tippet med kartoffel eller gulerod. Vi har flere guppy-akvarier samt et med citrontetra og scalarer, så der er afgjort "kunder" til et muligt krebsegilde :D

Hilsen Karsten



Besvar