Black Tiger

Tips, erfaring, projekter
d9ha
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 372
Joined: 03 Nov 2011, 14:14
Lokation.: Esbjerg

Black Tiger

Post by d9ha »

Projekt rejer i skuret

Jeg startede så småt med amanoer i 2005, red cherry i 2007 og blå tigerrejer i 2009, så 2011 skulle der jo gerne ske noget nyt. Der var næppe plads (læs forståelse) for flere akvarier i huset, så jeg overvejede om ikke det kunne lade sig gøre at inddrage skuret til det ædle formål. Vi har et muret skur på ca. 50 m2. Heri har jeg et rum hvor jeg tidligere har holdt tropefugle. Rummet er isoleret, og der er monteret en varmeveksler, så det kan opvarmes, Voliererne står der dog stadig og fylder det meste. Jeg kunne se to muligheder: 1) En reol langs den ene væg. 2) 3 startersæt på en bordplade, der er fastgjort på væggen i den ene ende af rummet. Af økonomiske og pladsmæssige årsager, faldt valget på de tre x 54 L. på bordpladen

Umiddelbart var det meningen, at der skulle high grade CRS eller CRB i baljerne, så forskellige muligheder for optimering af vandværdierne blev overvejet. Nu ligger landet sådan at jeg helst vil have det billigst mulige, det mindst tidskrævende, og mest stabile og effektive set-up. Det svarer sådan nogenlunde til de krav en jobsøgende bliver mødt med i dag: Lang videregående uddannelse, minimum 10 års relevant erhvervserfaring, ikke over 25 år og lønkrav i kassedame størrelsesorden. Altså ikke helt nemt at leve op til.

Af ovennævnte årsager fravalgte jeg osmoseanlæg og vandtilberedning med salte, og diverse måleredskaber. I stedet lagde jeg mig fast på active soil med bundfilter. Da prisen på Red-Bee, ADA, og hvad der ellers er i den kategori, var i stærk konflikt med mit krav om ”billigst muligt” faldt valget på Akadama, der er et lergranulat beregnet til bonsai planter og koster ca. 1/5 af f.eks. Red Bee sand. Akadama kan sænke PH med ca. 1,0. Mit hanevand ligger omkring ph 7,4-7,5, så selvom der er mange, der holder high grade CRS/CRB ved PH under 6,5, satsede jeg på at jeg nok kunne finde nogle, der var vokset op under lignende forhold.

De næste 5-6 måneder blev brugt til indsamling af akvarier, bundfiltre og spandpumper – alt selvfølgelig via brugtmarked og byttehandler -
Min erfaring med de blå tigerrejer, + hvad jeg har læst, på forskellige danske og udenlandske fora og hjemmesider pegede helt klart på, at man aldrig kan få god nok vandkvalitet til rejer, så overfiltrering skulle der til. Jeg gik efter spandpumper med kapacitet på 500-1000 l /t. Ikke så meget for flowets skyld, da de små rejebasser jo helst ikke skulle hvirvles rundt som blade i en efterårsstorm, men mere pga. filterkapaciteten i spanden. Den skulle helst være stor, men samtidig ikke så stor, at det blev et problem at finde plads til dem. For at spare på varmeudgifterne i vinterhalvåret, købte jeg endvidere 5 stk. 60mm flamingoplader, der skulle bruges til at pakke akvarierne ind i.
I løbet af vinter/foråret 2012 havde jeg så fået skrabet det meste af det, jeg skulle bruge, sammen. Der kom så lige en konfirmation i vejen, så opstilling og indretning måtte vente til første halvdel af maj.

Akvarierne blev sat ovenpå den ene flamingoplade på bordet og alle tre akvarier fik monteret bundfilter. Nr. 1 fik et bundlag af 7 cm kattegrus fra Brugsen. Nr. 2 og 3 fik bundlag på 7 cm Akadama. Akvarierne blev indrettet ens med varmelegeme og udstrømmer fra bundfilter i den fjerneste ende og spredebom fra spandfilteret i nærmeste ende. Da akvarierne af plads- og varmehensyn er placeret helt tæt, var der ikke plads til slangegennemføring i de dertil indrettede åbninger i låget. Nogle af slangerne var desuden for tykke til disse åbninger, så på 2 af akvarierne har jeg i stedet boret huller i låget til slangerne fra spandpumpen i den ende, der vender udad. Indsugningerne til spandpumperne blev monteret med forfilter. Endvidere kom en mangroverod, en mosvæg på 20x30 cm og to stk. ketapangblade i hvert akvarium. Årsagen til, at nr. 1 blev med kattegrus var dels, at jeg havde bestemt mig for at prøve at forædle mine blå tigerrejer lidt. De går i forvejen i vand direkte fra hanen, og kattegrus har ingen indflydelse på vandværdierne; og dels fordi det aktive bundlag jo med tiden vil miste effekt og derfor skal anlægges på ny. De blå tigerrejer, vil forholdsvis nemt kunne omplaceres, så deres akvarium kan omlægges og modne i ro og mag, når jeg kan se, at det er ved at være tid at skifte bundlaget.
IMG_3227-BT1-set-up-Lille.JPG
IMG_3227-BT1-set-up-Lille.JPG (96.86 KiB) Viewed 14129 times
Midt i maj, var der fyldt vand på og akvarierne skulle bare modne. Efter en uges tid ploppede jeg et par tigerrejer (hanner) i hvert akvarium for at kunne følge om vandværdierne forblev forenelige med liv. Det viste sig at gå udmærket. Mosvæggene, der havde ligget og vokset i mine bestående akvarier, lækkede både RCS- og tigerrejeunger. Mange af dem var meget små, og da de jo gemmer sig det meste af tiden, tog det op mod to måneder inden jeg havde ryddet alle akvarier for uønskede beboere. Tålmodigheden var dog sluppet op langt inden den tid. Nu skulle der altså rejer i. En lille månedstid efter opstart skred jeg så til indkøb.

Den oprindelige plan var jo mosuras/crowns (gerne i CRB, hvis jeg kunne finde nogle rigtigt sorte, da jeg synes, det er de flotteste) og/eller snow whites i bedste kvalitet, men jeg kunne se, at man også kunne købe black tiger OE i bedste kvalitet til fornuftige penge i Tyskland. Så jeg endte med at indkøbe 15 stk. BT1 OE fra Tyskland, der skulle sendes med posten med ankomst midt i juni. Black tiger er betydeligt mere tolerant med hensyn til vandværdierne, så de kunne egentlig have gået i hanevand, men en PH på 6,5 og KH/GH på 3/6 skulle de vel også kunne trives med.

Rejerne ankom planmæssigt efter 2 dage undervejs, så rigtig godt ud og var i fin form. Efter behørig tilvænning blev de lukket ud i akvarium nr.3. De blev studeret flittigt med luppen de første uger. Desværre havde en del af dem problemer med hamskifte til at starte med, og jeg mistede vel 5-6 stk. i løbet af de første 14 dage. Efter at jeg begyndte at fodre med Biozymes (støvfoder) hjalp det. Og jeg endte med at have 8-9 stk. gående.
Allerede midt i juli så jeg en reje med store æg. Så forholdene måtte jo passe dem udmærket. I mellemtiden (skrivende stund er sidste uge i september) har jeg rejeunger i akvarium nr. 3 i tre forskellige størrelser. Der er kun nogle få af de 2 største størrelser, men af de mindste har jeg foreløbig talt op til 9 på en gang. Der er også hunner med æg i akvariet, så det ser indtil videre ud til at blive en succes efter lidt opstartsproblemer, der nok kan kategoriseres som manglende tålmodighed. Jeg skulle have ladet akvariet modne i minimum 8-9 uger inden jeg introducerede de sorte tigerrejer, og desuden skulle der have været fodret med støvfoder fra start.

Akvarium nr. 2 stod tomt. Det skulle bruges til sortering af de sorte tigerrejer. Alt hvad der ikke kunne leve op til BT1 skulle flyttes hertil. Men sidst i august fandt jeg et godt tilbud fra samme sælger, jeg havde købt de oprindelige 15 af. Så jeg bestilte 20 mere (på det tidspunkt regnede jeg jo med, at der kun var 8-9 stk. tilbage). De kom også frem i bedste orden og blev installeret i akvarium nr. 2. Jeg kunne jo altid få sorteret senere hen, hvis nogen skulle vise sig at være BT2, når de blev større. Da jeg så sad og studerede dem, da de lige var lukket ud, ser jeg de 2 første unger i akvariet ved siden af, så måske det var lidt rigeligt med 20 mere. Men hvad, nu var de der jo, og måske kunne jeg med tiden bytte nogen med en anden avler, for at få lidt nyt blod.
IMG_3232-BT1-OE-lille.JPG
IMG_3232-BT1-OE-lille.JPG (74.89 KiB) Viewed 14129 times
Akvarierne er indrettet med avl for øje. Der er derfor ikke gjort noget ud af flotte dekorationer. De sat op med dekoration og gemmesteder bagerst og et stort åbent område forrest, der letter iagttagelse og fangst. Der bliver kun fodret i den forreste åbne del. Da der er bundfilter i alle akvarier, har jeg valgt ikke at bruge planter ud over mosvægge af javamos, som jeg sætter fast på glasset med sugekopper. For at opnå bedst mulig vandkvalitet overfitrerer jeg i stor stil. Udover bundfilter, er der monteret et spandfilter på hvert akvarium. Temperaturen er sat til 22 grader og vandværdierne i akvarie nr. 1 (kattegrus som bundlag) er PH: 7,5 / KH: 6 / GH: 10. I de 2 andre (Akadama bundlag) er PH: 6,5 / KH:2-3 / GH: 6. Der er ikke gjort noget ud af at skjule teknik hverken udvendig eller indvendig, da de styrende parametre i projektet er: Økonomi, bekvemmelighed, og funktionalitet. I skrivende stund har jeg ingen ønsker om ændringer eller forbedringer af set-uppet. Det er dog ret besværligt at justere på varmelegemer og udstrømmere, da startsættene er med plastic låg, og ovenpå ligger slanger, ledninger og stikdåser. Skulle jeg have lavet noget anderledes, tror jeg at akvarierne skulle have været med dæksglas og lampe, frem for låg med indbygget lys. Desuden skulle diverse udvendig teknik (pumpe, stikdåser, kabler) samles udenfor flamingo isoleringen.
IMG_3229-BT1-OE-Lille.JPG
IMG_3229-BT1-OE-Lille.JPG (95.79 KiB) Viewed 14129 times

En gradueringsguide for sorte tigerrejer kan ses på: http://www.garnelenbox.de/schwarze-tiger-grades.html

Evt. spørgsmål er velkomne.


Mvh
Henrik

d9ha
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 372
Joined: 03 Nov 2011, 14:14
Lokation.: Esbjerg

Re: Black Tiger

Post by d9ha »

IMG_3232-BT1-close-up.JPG
IMG_3232-BT1-close-up.JPG (211.75 KiB) Viewed 14127 times
Desværre ikke så god kvalitet. Det kræver vist en kraftigere blitz.


Mvh
Henrik

Reja
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 206
Joined: 14 Sep 2012, 15:52

Re: Black Tiger

Post by Reja »

Sikke et projekt. Sorte rejer er bare flotte!

Jeg tænker dog på en ting angående kattegruset. Er der ikke kemi i for at undgå lugtgener med kattetis? Det synes jeg, jeg har hørt.


Rejeforum - når rejer ikke længere er noget, man bare spiser.

User avatar
Jonas
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 1827
Joined: 25 Sep 2011, 10:55
Contact:

Re: Black Tiger

Post by Jonas »

Hej Henrik,
Tak for en rigtig god fortælling om din opstart med Black Tiger ;)

Bliver spændende at følge dit projekt over tid...
Ser frem til at følge i hvilke akvarier du har bedst succes med. Den "lave" eller "høje" PH.

Selv har jeg aldrig haft den store succes med Tiger rejer.
Af en eller anden grund så har jeg aldrig helt formået at få gang i vedvarende yngel hos rejerne, da jeg havde mine oprindelige blå tigerrejer. Heller efterfølgende hos Dark Blue Tiger eller Black Tiger var den store succes. De fik da unger ind imellem, men kun en lille andel voksede op.

Håber jeg får lidt mere held med mine Dark Blue/ Black Tiger mix i deres nye omgivelser.
Der er ph omkring 6,1 og ledningsevnen ca. 250-270 - altså stort set samme vandforhold som til Bees.

Hvor tit skifter du vand hos dine Black Tiger? Jeg skiftede forholdsvis tit vand hos mine blå tigerejer i gamle dage. Nu vil jeg prøve kun at skifte vand efter samme mønster, som ved mine Bees - altså forholdsvis lidt / fordampet vand ca. hver 2-3 uge.

I øvrigt flotte rejer på billederne - de har en god kontrast til bundlaget.



User avatar
caso
Site Admin
Site Admin
Posts: 993
Joined: 14 Nov 2011, 12:17
Lokation.: Viborg

Re: Black Tiger

Post by caso »

Meget spændende.

Jeg kan se at du "arbejder" efter samme princip som mig. Det skal ikke være for dyrt. Jeg vil dog sige at jeg ikke har fortrudt at jeg har købt et osmoseanlæg. Det kostede 350 kr og mineralerne er heller ikke dyre i f.t. Hvor langt de rækker.

Spændende med kattegruset. Jeg har selv overvejet at prøve det, da det også har en porøs struktur og derfor giver god grobund for bakterier. Mens det ikke påvirker vandets parametre.

Jeg bruger vand fra hanen til mine tigre. Da jeg købte osmoseanlægget, begyndte jeg at bruge vand med samme parametre som ved mine Bees. Jeg tror nu at det var medvirkende til at mine blå tigre (som det ellers gik rigtigt fint med) uddøde. Jeg mistede ca. 40 blå tigerrejer på et par måneder. Stille og roligt døde de. Derfor får mine sorte nu kun alm. Vand fra hanen.


Mvh
Carsten

d9ha
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 372
Joined: 03 Nov 2011, 14:14
Lokation.: Esbjerg

Re: Black Tiger

Post by d9ha »

@Reja
Nogle former for kattegrus er tilsat et eller andet anti klumpnings middel. Den med det blå mærke fra brugsen er kun brændt ler. Der har ikke været nogen problemer med at det mister formen indtil videre.


Mvh
Henrik

d9ha
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 372
Joined: 03 Nov 2011, 14:14
Lokation.: Esbjerg

Re: Black Tiger

Post by d9ha »

@Jonas
Det kan måske godt hænge sammen med dit vandværksvand. Jeg har et par stykker i nordsjælland, der har fået rejer fra mig uden rigtig at få gang i dem. Det skal lige siges at de begge har god forstand på akvariehold og den ene i særdeleshed på rejehold. Det er ikke lykkedes os at finde en fornuftig forklaring på den manglende succes. Så måske kunne det være noget med det lokale vand.


Mvh
Henrik

Reja
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 206
Joined: 14 Sep 2012, 15:52

Re: Black Tiger

Post by Reja »

d9ha wrote:@Reja
Nogle former for kattegrus er tilsat et eller andet anti klumpnings middel. Den med det blå mærke fra brugsen er kun brændt ler. Der har ikke været nogen problemer med at det mister formen indtil videre.
okay :)


Rejeforum - når rejer ikke længere er noget, man bare spiser.

d9ha
Rejefreak
Rejefreak
Posts: 372
Joined: 03 Nov 2011, 14:14
Lokation.: Esbjerg

Re: Black Tiger

Post by d9ha »

Talte lige 17 små rejer i akvarie nr 2. Så enten er der faldet 2 kuld mere eller mindre samtidigt eller også er det det største kuld jeg har haft held til at overleve hos nogen af mine tigerrejer nogensinde.
Når jeg kan tælle 17 samtidig skal der jo nok også være et par stykker mere, man ikke lige ser. Så det ser helt fornuftigt ud


Mvh
Henrik

User avatar
caso
Site Admin
Site Admin
Posts: 993
Joined: 14 Nov 2011, 12:17
Lokation.: Viborg

Re: Black Tiger

Post by caso »

Tillykke.

Hos mig bliver ungerne ikke til noget. Hunnen går konstant med æg, men jeg ser aldrig en unge.


Mvh
Carsten

Post Reply