Så er Porsa kampen slut.
Opdatering med erfa til den næste stakkels satan der skal lege med Porsa på et senere tidspunkt.
Når det skal slåes fra hinanden er der ikke meget hjælp at hente fra en gummi hammer. En træklods og en kraftig hammer er det bedste middel - der kan forventes at adskillige samlinger går til; men de fleste profiler overlever.
Plastrester i enderne på profilerne kan nogle gange slåes ind i profilen; bedste resultat var med en stump armeringsjern og en lægtehammer, nogle plastrester gik armeringsjernet igennem og så var det i gang med at udbore profilen, bedste resultat var med et 10mm stålbor, "grave" ud i siderne - helt ned til aluminiumen - og så vippe hjørnerne ud med en kraftig kniv.
Kubuserne fra Tyskland var
meget svære at slå ind - i min optik står besparelsen ikke mål med irritationen over at det ikke passer sammen.
Der kan købes alu-profiler andetsteds til meget lavere priser end Porsa - det kan ikke anbefales. Indvendigt i Porsa-profilerne er der fræset nogle spor som gør et eller andet i forhold til fleksibilitet. De billige profiler flækkede når kubuserne blev slået i.
Rengøring af profilerne blev forsøgt med iblødsætning i 1 døgn i halvt eddikesyre (32%) og halvt vand - det hjalp; men tog langt fra det hele - og bør gøres udendørs.
Brun sæbe pakket ind i plastfolie - igen 24 timers iblødsætning - der var forsvundet betydeligt mere end med eddikesyre og resten var meget lettere at skrubbe af.
Bedste resultat var med
http://www.lakeland.co.uk/23680/Bio-mex ... eaner-300g - Det var dog stadig en hård kamp.
Sammenfatning:
Der er ingen genveje ved renovering af Porsa - det er hårdt arbejde, og tvivlsomt om det kan betale sig at arbejde med brugt Porsa.
Hvis reolen kan flyttes uden at den skal skilles af er der selvfølgelig ingen problemer; men hvis det er nødvendigt at skille den helt eller delvist af, så budgetter med at alle kubuser skal erstattes.
Det kan ikke svare sig at købe uoriginale dele - Porsa leverer desuden dag til dag ved bestilling på porsa.dk.
Tip: Brug en ekstra møtrik som lås på benene, gevindet kan blive "metaltræt" over tid og give sig.
Tak for alt input herinde (både i tråden og pm) og ekstra tak til akvariestuen.dk for råd og vejledning.